Henrik er ny paramediciner

Henrik blev uddannet ambulancebehandler i Aars i 2014, og siden kørte han nogle år i vagt i Thisted, inden han vendte tilbage til Himmerland. Nu er hans store ønske om at blive paramediciner endeligt indfriet.

”Jeg er meget videbegærlig og må bare konstatere, at jo mere jeg lærer, jo mere er der stadig, som jeg endnu har til gode at lære. Derfor har jeg løbende taget mange kurser på UCN i min fritid,” siger han og tilføjer:

”Jeg er glad for, at PreMed ville investere i min videreuddannelse til paramediciner. Det er noget jeg længe har ønsket mig at få mulighed for. Med mine nye kompetencer kan jeg endnu bedre hjælpe de borgere, vi kommer ud til.”

Henrik kom i militæret efter HTX og har været udsendt i både Irak og Afghanistan. Han siger selv, at en uforudsigelig og sommetider kaotisk dagligdag passer bedst til ham. Så efter militæret stod valget mellem at gå ind i Politiet eller blive ambulancebehandler. I 2009 blev han optaget som ambulancebehandlerelev.

”Jeg søgte job som faglig instruktør hos PreMed og var så heldig at få job fire måneder før, PreMed overtog driften i 2022. Så jeg har været med til at hente og indrette biler og bygge vores oppakning op. Jeg har virkelig PreMed under huden og nyder, at det er et frit sted, hvor der bliver lyttet til gode ideer,” siger han.

Det kan dog også blive for meget af det gode med nysgerrigheden, lysten til at engagere sig og lære nyt. Så Henrik havde i sommeren 2022 en periode, hvor han var syg med stress. Efter paramedicinereksamen er vel overstået, har han lovet på hjemmefronten, at farten nu skal sættes en smule ned. Henrik kører i dag som paramediciner fra PreMeds base i Støvring.

Han er 37 år og netop flyttet i et nybygget hus i Støvring sammen med sin kæreste og parrets datter på syv måneder. Hver anden uge bor Henriks otteårige datter fra et tidligere forhold også hos parret. Det er planen, at mountainbiken skal støves af og ud at trille lidt i Rold Skov tæt på parrets nye hjem.


Kontakt

Jernet 13
6000 Kolding
info@premed.dk
+45 70 60 23 00
CVR: 39712105

Følg os

ISO certifikationer

Avancert ISO 9001:2015Avancert ISO 14001:2015Avancert ISO 45001:2018
PreMed Flamme Logo