Lars er ny driftsleder i Nyborg

PreMed varetager driften af hjælpemiddelcentralen i Nyborg Kommune. Her har Lars været teknisk chauffør siden februar 2022, og han er nu udnævnt som driftsleder samme sted.

Lars er oprindeligt uddannet VVS’er og blikkenslager. Før han kom til PreMed, har han i næsten 20 år arbejdet som produktionsleder. Først hos en større stålvirksomhed og senere hos forskellige element- og byggevareproducenter.

Et job som gør en forskel

Om jobbet hos os siger Lars:

”Jeg befinder mig godt med et arbejde, som virkeligt betyder noget for andre mennesker. De borgere og pårørende, som vi kommer i kontakt med, har brug for os og de hjælpemidler, som vi leverer. Det er en daglig glæde for mig og de øvrige  medarbejdere her på depotet.”

Yderligere forklarer Lars, at PreMed er en virksomhed, som vægter medarbejdernes medbestemmelse og trivsel meget højt:

”Det passer mig godt, at vi har frihed under ansvar og en kultur, hvor vi taler om tingene og har fokus på at levere gode sundheds- og serviceløsninger,” siger han.

I sit nye job som driftsleder deler Lars sin arbejdstid mellem kontoret i Årslev og at køre med hjælpemidler til borgerne i Nyborg som teknisk chauffør.

Er vendt hjem til Nyborg

Lars er oprindeligt født og opvokset i Nyborg, men har i mere end 30 år boet i Gislev på Midtfyn. Han nyder at arbejde i sin ”hjemkommune” og at blive genkendt af ældre mennesker, som kan huske ham som en stor skoledreng.

Lars er 56 år gammel. Han og hustruen har tre voksne børn og tre børnebørn. Foruden tid til familien bruger Lars Lauritsen sin fritid på at holde sig i form i et fitnesscenter og på dagsture i den motorbåde, som parret har liggende i Nyborg Havn.

Mere end 3.500 hjælpemidler til borgerne i Nyborg

PreMed driver hjælpemiddeldepoter i Region Syddanmark. For Nyborg stiller vi lokaler i Årslev til rådighed, bestyrer lageret med kommunernes hjælpemidler, fragter og leverer hjælpemidler, foretager eftersyn og reparationer og håndterer akut kørsel.

Hvert år leverer vi mere end 3.500 hjælpemidler til borgerne i Nyborg Kommune.

Læs mere om hjælpemidler


Kontakt

Jernet 13
6000 Kolding
info@premed.dk
+45 70 60 23 00
CVR: 39712105

Følg os

ISO certifikationer

Avancert ISO 9001:2015Avancert ISO 14001:2015Avancert ISO 45001:2018
PreMed Flamme Logo